FØLG MED

Tøjfest, fællesskab og CO2 reduktion i et hug

Jeres virksomhed kan gøre en endnu større forskel for den grønne omstilling

Virksomheder kan yde et afgørende bidrag til omstillingen mod et mere bæredygtigt samfund ved aktivt at støtte deres medarbejdere i at leve mere bæredygtigt (Klima- og Omstillingsrådet, 2021). Det gælder fx ved valg af transport, tøj og fødevarer. Samtidig efterspørger specielt yngre medarbejdere konkrete klimainitiativer fra deres arbejdsplads.

Det er nødvendigt, men også følsomt at åbne for klimasnakken. Det skal gøres fordomsfrit og med empati, så det er attraktivt og tilgængeligt for alle at tage flere ansvarlige forbrugsvalg – både på arbejde og derhjemme.

Tøj vedrører os alle

Tøj holder os varme og tørre. Tøj fortæller, hvem vi er, og hvor vi hører til. Men tøjbranchen er også en af de mest forurenende industrier i verden. Fremover bliver vi nødt til at købe mindre, og elske vores tøj mere. Derfor er tøjforbrug et oplagt sted for jeres virksomhed både at bidrage og inspirere til, at jeres medarbejdere kan leve mere bæredygtigt.

Et oplæg og to workshops

Hvilken rolle spiller vores tøj for klimakrisen? Hvor ender din fleecetrøje, når du ikke længere gider bruge den? Er bomuld mere bæredygtigt end polyester? Går mænd i genbrug? Og hvordan syr man knapper fast, så de bliver siddende?

Oplæg: Vi bliver nødt til at tage en snak om vores tøj

Tina Werborg, forfatter og tøjaktivist dykker i et personligt og underholdende oplæg ned i vores tøjkultur. Hun fortæller, hvordan hun slog op med fast fashion, gik med det samme tøj en hel uge, og hvordan alle gennem leg og styling kan genfinde begejstringen for tøjet i deres klædeskab.

HVEM ER VI?

Tina Werborg: Cand.Comm. Forfatter, iværksætter og tøjaktivist Udgav i 2021 “Garderobemanifestet- 10 gode grunde til at genoverveje dit næste tøjkøb”. Founder af dele- klædeskabet Another Closet.

Karen Andersen: Cand.Pharm. Iværksætter, håndarbejdsnørd og klimatosse. Founder af virksomheden Omklædt, der arbejder for et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug af tøj og tekstiler, bl.a. gennem afholdes af work shops i tøjreparation og upcycling.

HVAD FÅR I UD AF DET?
I får startet en vigtig snak om roller og ansvar i forhold til bæredygtighed, men på en sjov og engagerende både, hvor små skridt faktiske gør en forskel.

Medarbejdere oplever den gode følelse af at give værdifulde ressourcer videre.

Alle får noget “nyt” tøj med hjem, enten noget, de har repareret eller de har byttet sig til.

 Workshop: Sharing is caring – Når vi deler får vi alle mere

Vi lejer ferieboliger ud, deler biler – fremover skal vi også bytte tøj. 2⁄3 af det tøj, der hænger i vores klædeskabe, er ting vi ikke længere bruger. Det er spild af penge og ressourcer.

Medarbejderne medbringer 1 – 3 stykker tøj de ikke bruger længere og bytter med en kollega til ting de kan bruge. Outdoor og sportstøj er også meget velkommen. Inden de siger farvel til tøjet, kan de skrive tøjets historie og hvorfor det nu skal videre på en seddel. Det bidrager til en masse grin, og øger bevidstheden omkring de mere klimabevidste valg både hos afsender og modtager.

Workshop: Make it last – Gør op med køb- og -smid-væk- kulturen

Det mest bæredygtige tøj er det, der allerede hænger i medarbejdernes klædeskab. Ved at blive ved med at bruge det og reparere det, hvis det går i stykker, får deres tøjforbrug en mindre påvirkning på miljøet. Men hvordan var det nu lige, at det var man syede en knap i..?

De fleste har tøj liggende i bunden af skab, der bare lige mangler en knap eller har et hul, men mange har også glemt eller aldrig lært, hvordan man reparerer tøj. Ved at lære – eller genlære, hvordan man reparerer det, kan medarbejdere fra bunden af klædeskabet tage mere klimabevidste valg. Medarbejderne medbringer tøj de gerne vil have hjælp til at reparere, og Karen Andersen fra Omklædt hjælper dem igang, så de kan gå hjem og fortsætte.

Vi ser frem til at høre fra jer Med venlig hilsen

Tina og Karen

Kontaktinformation

Tina Werborg, Tlf: 53 56 60 20 mail: tinawerborg@gmail.com Karen Andersen, Tlf.: 61745052, mail: k.andersen@omklaedt.dk